Shibashi er et kært barn med mange navne
Shibashi – 18 Qigong – 18 movements of Taiji Qigong – 18 stances of Taiji Qigong – De 18 Harmonier. Det er blot de navne, jeg kender serien under.
Professor Lin har inden sin pensionering undervist i serien i store dele af Østen og enkelte steder i Vesten. Mange deltagere på hans seminarer har taget det, som de kunne huske med sig og givet det videre. Derfor findes der mange variationer, men der findes kun een original og oprindelig udgave.
Før jeg blev kontaktet af Fabrice, har jeg mødt serien i seks forskellige variationer. Da Fabrice Piché kontaktede mig og tilbød, at jeg kunne studere det originale og oprindelige Shibashisystem ved ham, var jeg ikke i tvivl.
I 2018 var Fabrice i Danmark for at færdiguddanne mig til at kunne uddanne Qigong Instruktører i Taichi Qigong Shibashi set 1. Du kan se en video af os gøre de første 7 øvelser på videoen i siden. Den er filmet ved det gamle færgeleje i Nyborg lige ved Storbæltsbroen.
Professor Lin har aldrig lært engelsk og derfor findes der intet undervisningmateriale om Shibashi hverken set 1 eller om Shibashisystemet på engelsk. Faktisk heller ikke på kinesisk.
Navnet Shibashi er blevet et Varemærke/Trademark
Shibashi er forkortelsen af det fulde navn Taichi Qigong Shibashi eller Taiji Qigong Shibashi.
Shibashi betyder 18. Det første set af 18 øvelser kaldes af mange bare for Shibashi og på den måde er Shibashi blevet et Varemærke/Trademark, et navn, der henviser til en bestemt serie Qigong øvelser, nemlig Shibashisystemet. Hele Shibashisystemet er udviklet af professor Lin Housheng og det er derfor kun den originale og oprindelige udgave af øvelserne, der med rette kan kaldes Shibashi – 18 Qigong – 18 movements/stances of Taiji Qigong, eller de 18 Harmonier.
Professor Lin underviser Fabrice i Shibashi set 1. Professor Lins datter Ping oversætter. Det er en gammel video fra nogle af deres første sessioner.
Shibashi opstod over tid
Lin Housheng tog enkelte bevægelser fra Taijiquan og ændrede dem. Ofte forenklede han dem for at skabe en ny Qigong af langsomme og blide bevægelser, som er relativt lette at udføre.
For eksempel begynder Shibashi set 1 med en version af den første bevægelse fra de fleste tai chi-former. Den kaldes da “Step Out, Raise and Lower Hands.
”Shibashi Set 1, nr. 10 hedder Skyhænder. Den er inspireret af “Waving Hands Like Clouds”, det er en tai chi form med samme navn. I Shibashi har øvelsen dog ikke bevægelige fødder.
Hvordan det gik for sig
Under kulturrevolutionen, (den kan du læse om her), dyrkede professor Lin Qigong i al hemmelighed. Efter kulturrevolutionen blev professor Lin omdrejningspunkt for dokumentation af Qi samt udvikling af Shibashi Qigong samt Qi Anæstesi.
Som hans datter formulerer det:
“Regeringen modtog gode rapporter om min far og hans arbejde. Han fik derefter tilladelse til at fremme Qigong. Derfor udviklede han Shibashi, en nem træning til almindelige mennesker. “ Ping Lin

“Formgivningen af “The 18 Movements of Taiji Qigong” var baseret på nogle bevægelser af Taiji Quan kombineret med Qigong vejrtrækningen.”
Professor Lin Housheng