Grundlægger af Taichi Qigong Shibashi

Repræsentant for professor Lin Housheng og Taichi Qigong Shibashi

François Caron

Repræsentant for professor Lin Housheng og Taichi Qigong Shibashi

Cert. Teacher Trainer samt repræsentant for Taichi Qigong Shibashi set 1

Om Taiji / Taichi Qigong Shibashi

Shibashi i Danmark – Velkommen til!

Shibashi eller Taichi Qigong Shibashi, som det helt korrekt hedder, er et Qigong system udviklet og grundlagt 1979 af professor Lin Housheng. Du kan læse om ham her.

Shibashi betyder 18 på kinesisk og refererer til antallet af bevægelser eller miniset i et set.

Oftest kaldes det blot for Shibashi. Professor Lin har udviklet systemet ud fra elementer i TaiChi og Qigong især fra Shaolin munkene. Derfor er navnet Taichi Qigong Shibashi.


professor lin housheng og fabrice piché

Shibashi repræsenteres idag af

Professor Lin er gået på pension og Fabrice Piché er den ene af hans to repræsentanter for Shibashisystemet. Den anden repræsentant er François Caron. Undertegnede, Vibeke Fraling, er Qigonginstruktør og den eneste dansker, som er uddannet personligt af Fabrice.

Taichi Qigong Shibashi set 1 #1-7 With Fabrice Piché and Vibeke Fraling

Denne video blev optaget i november 2018, ved Storbæltsbroen i Nyborg. Fabrice Piché, som er repræsentant for professor Lin Housheng, grundlægger af Taichi Qigong Shibashi systemet, var i Danmark for at færdiguddanne mig. 

Jeg bestod min eksamen og er idag repræsentant for Taichi Qigong Shibashi set 1 i Nordeuropa. Du kan lære de 18 øvelser og mere på kurset Qigong Practitioner.

Hvad Qigong kan gøre for dig?

At gøre Shibashis blide bevægelser som mild træning af hele kroppen giver en fornemmelse af afslapning, blid afspænding af kroppen. Det løsner spændinger og giver øget fleksibilitet i muskler og led. Den giver en øget kropsbevidsthed.

Derudover giver den mulighed for at registrere Qi og ikke mindst fornemmelsen af livsenergiens flow i kroppen. De mulige resultater stiger, når sind og åndedræt mere aktivt går ind i processen for at lede og bevæge Qi.

“Qigong er en livsforbedrer”, Fabrice Piché   

“Qigong is a life-enhancer”, Fabrice Piché

Shibashis primære formål er sundhed

Den bølgelignende, flydende udførelse af øvelserne stimulerer blodstrømmen gennem hele kroppen. I traditionel kinesisk medicin (TCM) anser man blod og Qi for at følges ad.

I traditionel kinesisk medicin (TCM) anses sygdom for at være forårsaget af overskud, underskud eller stagnation af Qi. Øvelserne retter op på sådanne ubalancer for at skabe en tilstand af velvære. Fysiske og følelsesmæssige problemer “vaskes væk” i den øgede strøm af Qi’s livsenergi.


Eksempel på sundhedsfremme i øvelse #3

Den tredje øvelse(form) i Shibashi set 1 nr. 3 er “Vajer med regnbuen.” I denne øvelse føres torso og arme fra side til side. Dette regulerer strømmen af Qi til alle organerne i torsoen (kaldet “Triple Burner”/“Triple Heater”/”tredobbelte varmer” i TCM). Dette masserer og stimulerer desuden fx skjoldbruskkirtlen samt lymfeknuder i nakke, underarm og lyske. Dette kan afhjælpe to alvorlige sygdomme; kræft og hjertesygdomme. I mange shibashi former bevæges arme og hoved skiftevis mellem venstre og højre, dette kan bidrage til at harmonisere venstre og højre hjernehalvdele.

Qigong for alle

Shibashis blide bevægelser kan praktiseres af både unge og gamle. Den forøger energien og dennes vitalitet. Kroppen forynges idet aldringen af cellerne standses. Både sind og sjæl får mere smidighed og fleksibilitet.

Det kan også være en hjælp til at tabe sig, reducere følelsesmæssig spænding og forbedre koncentrationen. Desuden fremmes den kreative tænkning og evnen til problemløsning samt empati.

Selvom det ikke ofte nævnes i den eksisterende litteratur, kan det føre til dybere åndelige oplevelser, da den mere avancerede udøver kan opleve intern bevidst livsenergi (Qi) som forbundet med ekstern livsenergi (ikke-lokal bevidsthed eller den guddommelige nærvær i alt og alle). Som Lin Housheng viste med sin eksterne Qi, kan der virkelig ske fantastiske ting.  Du kan læse om Lins oplevelse på denne side.